En digital fortælling fra
»Hver måned tog vi i Zoo med hele børnegruppen. Børnene glædede sig altid til at se dyrene, og vi pædagoger kunne få en masse pædagogisk ind, fx bruge busturen til at arbejde med, hvordan man agerer i det offentlige rum.«
Majken Hall Høst, børnehave
»På grund af den meget beskedne tid, hvor børnene er i SFO’en, er der visse ting, man ikke kan, fx noget så simpelt som at tage i svømmehallen. Børnene vil så gerne, men det kan vi altså ikke. Det går mig meget på.«
Jan Hacke Halvorsen, skole og SFO
»Vi har valgt hjemmebesøg i forbindelse med fødselsdage fra, for det kan være svært at nå tilbage inden middag, hvor det personale, der er mødt tidligt ind, går hjem.«
Claus Tolstrup og Ida Dam, børnehave
»For 8 år siden havde vi både skildpadder, vandrende pinde og undulater. I løbet af årene røg dyrene væk et efter et, fordi vi ikke havde tid til at passe dem. Efter seks år havde vi ikke flere dyr overhovedet.«
Malene Seest Holmqvist, børnehave
»I gamle dage varede vores forældresamtaler 45 minutter. Nu er de nede på 20 minutter. I dag har forældre ellers brug for så meget vejledning, at jeg er mere familievejlederpædagog end pædagog.«
Susanne Kjeldsen, børnehave
»Når kutterne i marts eller april kom i land i Thyborøn, kom børnenes fædre forbi med en kasse fladfisk. Børnene var med til at skære hoveder af fiskene, lægge dem i saltlage og hænge dem til tørre. Efter fem dage i en god vestenvind var der tørfisk.«
Karen Røn Kallesøe, børnehave
»For 10 år siden startede vi SFO-mesterskaberne i elastikkrig. Vi syntes selv, vi havde lavet et fedt koncept i Geografisk Have i Kolding. Vi inviterede alle byens SFO’er. Det er røget.«
Jakob Fallesen, SFO
»For ti år siden snakkede vi meget mere med hinanden. Det gjorde, at vi også kendte hinanden bedre og igen havde muligheden for at styrke vores samarbejde. Vi sparrede meget mere med hinanden, og det løftede vores faglighed.«
Janne Vestergaard, daginstitution
»Før kunne vi handle ind og lave mad med børnene. Vi dækkede også bord sammen med børnene. Det styrkede fællesskabet. Nu har alle drikkedunke med, og vi er gået væk fra at bruge tallerkener.«
Tina Bergenholz Thuesen,
integreret institution
»Vi skaber stort set aldrig nærvær om et spil, for vi bliver altid afbrudt af børn i konflikt, eller som skal have hjælp på toilettet. Nogle børn finder ud af, at de kan få opmærksomhed, hvis de græder, for så bliver de trøstet.«
Karina Guldbrandt, børnehave
»Dialogisk læsning er nærmere blevet til højtlæsning. Der er ikke hænder nok til at lave små børnegrupper og derved skabe rammerne for den tætte dialog.«
Pernille Dam Marcussen, børnehave
»Før var det at lære selv at tage tøj på en pædagogisk aktivitet. Nu er det mere en nødvendighed.«
Tina Bergenholz Thuesen,
integreret institution
»Tidligere havde vi tid til at gribe børnenes ideer og interesser og være kreative med deres samlekort eller lave papirsflyvere. Nu er det svært at give dem medbestemmelse.«
Dorthe Klitbjerg-Nielsen, børnehave
»En gang havde vi spontanitet i vores børnehave: ’Skal vi ikke lige gå ned til søen og se, om der er haletudser?’ Det er væk, for dagene er alt for strukturerede og planlagte. Og det savner vi.«
Margit Petersen, børnehave