Jeg starter med at finde oxidationstallet for hvert grundstof. Jeg ved at i kemiske forbindelser er ox-tal for hydrogen normalt +1 og for oxygen normalt -2. Jeg ved også at summen af ox-tal i en partikel skal være partiklens ydre ladning.
Hvis vi starter med permanganat-ionen, så ved jeg at dens ydre ladning skal være -1, og at der er 4 oxygen-atomer, vi kan regne ud fra. Summen af de 4 oxygen-atomers ox-tal må være på -8, da 1 oxygen-atom normalt har -2 i ox-tal. Da den ydre ladning skal være -1, så må mangan have ox-tallet +7. Denne metode kan vi bruge igen for de resterende ioner.
Ox-tallet skriver jeg over grundstoffet, hvor jeg dog har udladt hydrogen og oxygen.
Jeg kan se at ox-tallet for mangan har ændret sig fra +7 til +6, og at ox-tallet for svovl har ændret sig fra +4 til +6.
Jeg viser denne ændring således:
+7
+4
+6
+6
Da der sker et fald i ox-tallet for mangan, så ved jeg at der sker en reduktion (modtagelse af elektroner).
Ox-tallet for svovl stiger og derfor sker der en oxidation (afgivelse af elektroner).
+7
+4
+6
+6
For at få afgivet og optaget lige mange elektroner, så skal jeg have 2 gange så mange mangan-atomer som svovl-atomer. Det kan jeg få ved at tage 2 mangan-atomer.
Reaktantsiden har en ladning på -5, og produktsiden har en ladning på -6 (her ignorerer jeg OH -ionen, den er med til at minde mig om, at det er en basisk opløsning). Det løser jeg med 2 OH -ioner.
-
-
Der er nu 2 hydrogenatomer og 1 oxygenatom for meget på reaktantsiden. Det løses ved at afstemme med 1 vandmolekyle på produktsiden:
Hele processen kommer jeg igen til bruge ved afstemning af de 2 sidste redoxreaktioner.
+7
+4
+4
+6
+7
+4
+4
+6
+7
+4
+2
+6
+7
+4
+2
+6