Top 10 over dyreste kirke-renoveringer 2004-2014

Tove Saka, formand for menighedsrådet i Baunekirken:

”Man forsøgte dengang (efter 1977, red.) at reparere taget, men det lykkedes aldrig helt. Problemerne er bare eskaleret hen over årene. Det var en lidt speciel tagkonstruktion, som gjorde, at varmen ikke kunne slippe ud, og fugt trængte ind. Det blev en del af kirken, at der altid stod spande rundt omkring, og i 2005 var vi oppe på at have indkøbt 25 spande.”

Paul Kühle, sognepræst i Avedøre Kirke:

”Når vi overhovedet har kunnet gennemføre ombygningen, er det fordi, vi fik en dygtig ingeniør ind i menighedsrådet i 2005. Hovedproblemet er jo, at de fleste mennesker i et menighedsråd bestående af amatører ikke kan overskue så stort et projekt. Det var vores skræk flere år før og vi har skubbet det foran os.”

”Stiftet har konsulenter, som fortæller, om det er et fornuftigt projekt, men menighedsrådet skal selv finde ud af det meste. Så jeg vil da sige, at et samarbejde på provstiplan, hvor man overlader bygningsdelen til en særligt ansat eller et firma, som kunne styre det sammen med et udvalg af menighedsrådsmedlemmer, ville formodentlig kunne spare både penge og bekymringer.”

Karsten Kriegel, formand for Pederstrup Sogns Menighedsråd, hvorunder Vestkirken hører:

"Kirken er fra en periode, hvor det var moderne med flade tage, og det viste sig også, at byggeriet ikke var helt i orden. Der kom vand ned i kirkerummet, og kirken fik skimmelsvamp, så vi måtte lukke for kirkelige handlinger cirka to år. Vi har ikke haft problemer siden. Men det var i og for sig en byggeskade, som dog blev forstærket på grund af hærværk mod taget. Der blev ikke ført erstatningssag, men den arkitekt, som stod for at lave det nye tag, sagde, at der var nogle ting, der ikke var blevet udført korrekt fra entreprenørens side ved det oprindelige byggeri."

Freddy Lund, formand for bygningsudvalget i Jyllinge Sogn, hvorunder Hellig Kors Kirke hører:

”Selvfølgelig skal et menighedsråd have ansvar for, hvad en kirke skal koste, og hvordan den skal se ud. Men når det er gjort, bør der være professionelle byggefolk til at styre sagen. Som loven er nu, er det menighedsrådets ansvar, og det kan vi ikke løbe fra. Men loven bør laves om.”

Læs mere om renovationen af Hellig Kors Kirke i Jyllinge her

Henning Bøgh, formand for menighedsrådet i Lyng Kirke:

”Jeg var ikke med i menighedsrådet dengang. Men man føler her, at stiftet dengang burde have ansat nogle rådgivere, som kunne være menighedsrådet behjælpeligt og tage dets parti. Man havde ikke sådan en rådgiver. Det er en risiko at løbe at sætte en flok lægfolk til at stå for et byggeri til mange millioner.”

Otto Mønsted-Nielsen, formand for menighedsrådet i Dyssegårdskirken:

”Det primære var at få ny kunst ind i kirken, fordi præsterne ikke kunne lide det alterbillede, der var. Vi kunne ikke få ny kunst uden at gøre noget ved resten af kirkerummet, for der var ikke sket noget indvendigt i næsten 45 år. Derfor tog vi fat på at renovere. Forløbet blev et år forsinket og lidt dyrere end ventet, fordi der kom revner i væggene undervejs, og håndværkerne måtte begynde forfra. Vi overvejede at lægge sag an mod bygherren, men ifølge vores advokat ville en voldgiftssag kunne tage år, hvorfor det endte med forlig. Det ville ikke være til at leve med en lukket kirke i flere år.”

 

Pernille Warrer, forhenværende formand for kirkeudvalget, Kirke Værløse Kirke, Værløse og Hareskov sogne:

”I forbindelse med om- og tilbygning i 1986 fik kirken nyt tegltag lavet af en type ler, som viste sig ikke at være vejrbestandigt, og som derfor smuldrede. Det vidste man ikke i 1986. De penge, vi ikke på forhånd havde sparet op til taget, lånte vi fra en opsparing til et andet, senere projekt." 

Henning Ødum, formand Enghøj Kirkes menighedsråd:

”Jeg følte, at det gik meget godt undervejs. Arkitekten og den lokale tilsynsførende havde jo ansvaret, og vi var bare med til møderne. Men at det endte med, at vi selv måtte betale halvdelen af udgiften, var jo træls.”  

Beate Baumann Jensen, formand for menighedsrådet 

i Vestervang Kirke:

”I 2000 blev vi opmærksomme på, at vi måtte gøre noget, inden det endte helt galt. Ved store regnskyl løb det ned ad søjlerne i kirken, og regnen lå jo som en suppe på det flade tag. Det tog lang tid at få det hele på plads – økonomien og tegningerne og det byggetekniske, og jeg ved snart ikke hvad. Men vi fik det løst, og vi fik lavet en lille hældning på selve taget, så vandet kan løbe af.”

Anette Larsen-Jensen, formand for renoverings-

udvalget i Løvvangens Kirkecenter:

”Kirken var utrolig nedslidt, gulvtæppet var grimt og kirkerummet havde en håbløs akustik til sang og musik. Vi har fået klinker på gulvet, fjernet glas i vinduesrammerne mellem kirkesalene, malet, sat akustiklofter op og fået nye stole. Gulvbelægning blev en sværere og fordyrende opgave end først antaget, idet det støbte gulv var godt 4 centimeter skævt fra den ene ende af rummet og ud mod forhallen. En byggefejl fra 1978. Nu har vi et smukt kirkerum med en fantastisk akustik samt nogle lyse og venlige lokaler i hele kirkecenteret.”

Tekst: Tobias Stern Johansen. Tilrettelæggelse: Kim Schou