Tvangshjemsendelsen
Du skal nu læse historien om en tvangshjemsendelse, fortalt med politiets egne ord.
Det følgende er baseret på citater fra politiets rapporter og giver et unikt indblik i, hvordan en tvangshjemsendelse kan foregå.
Kun ganske få detaljer som visse tidspunkter er blevet censureret af politiet, mens vi har valgt at sløre navnene på politifolk og børn.
Fortællingen er dramatiseret med lyde. Tænd for lyd og scroll ned
9. Oktober 2018. [Familien] blev frihedsberøvet kl. 0535.
Lyd: Bank på dør, dør åbner
Familien kommer fra Afghanistan og består af mor og far, Zohra og Jafar, og to børn, en dreng på fem og en baby-pige, født i Danmark.
Grafik: Billede af familien (36:17 i film)
I forbindelse med 3 tidligere forsøg på udsendelse af familien har Zohra sat sig fysisk til modværge, råbt og skreget under ombordstigningen på flyet i København. Hun har sparket og bidt 3 ledsagere i fingrene og kradset med sine negle.
|
Lyd: Råb og skrig
|
Grafik: Foto af Zohra
Jafar og de 2 børn forblev siddende/liggende i sengene. Sønnen var i begyndelsen lidt grædende, mest fordi han ikke var rigtig vågen, og han virkede overrasket og lidt skræmt over, der var mange fremmede i værelset. Datteren sad/lå hos Jafar.
|
Lyd: Barn græder
|
Familien havde boet på Udrejsecenter Sjælsmark i 16 måneder, da politiet hentede dem for fjerde gang. Om det lykkedes ordensmagten at hjemsende dem, eller om familien endnu en gang vendte tilbage til Sjælsmark, kan du læse her.
|
Grafik: Sjælsmark drone-skud.
Under opholdet på stedet tog Jafar en børnesangbog på dansk, og han, sønnen og jeg (politiassistenten, red.) sang blandt andet ‘Mester Jakob’ og ‘Hjulene på bussen.’
|
Lyd: Mester Jakob
|
Grafik: Asfalt, mørk vej, striber (1:37 i film)
|
Lyd: Barn tæller til 10
På grund af de tre tidligere udsendelsesforsøg, hvor Jafar og Zohra satte sig voldsomt til modværge, besluttede politiet at tage sikkerhedsforanstaltninger, så Jafar og Zohra blandt andet ikke kunne sparke og rive det udsendte personale.
Jafar skulle også kropsvisiteres.
Grafik: Detajler, politi, nærbilleder
Jafar gjort bekendt med - på dansk - at når han var fuldt afklædt, skulle Jafars krop og hulrum besigtiges for effekter, der kunne anvendes til at beskadige ham selv eller andre. Efter undersøgelsen af tøjet og kroppen, ville han få lov til at at tage alt sit tøj på igen, og der ville også blive anlagt div. sikkerhedsudstyr på Jafar, i form af voksenble - transportbælte - albuebælte og transporterhjelm (boksehjelm) for at minimere, at Jafar skulle beskadige sit hoved eller andre. Dette var Jafar indforstået med.
Der blev hverken i Jafars tøj eller på kroppet fundet effekter, der var egnet til at skade Jafar eller andre.
Jafar blev herefter gjort bekendt med, at han nu skulle have anlagt voksenble (...) idet det ikke var sikkert, at han kunne komme på toilettet, før vi ankom til [bestemmelsesstedet].
Dette var Jafar indforstået med, og han ønskede, at voksenbleen blev anlagt under underbukserne.
|
Zohra blev ligeledes fulgt til toilettet af en kvindelig politiassistent. Hun blev visiteret, iført transportbælte, fik fikseret hænderne foran på bæltet, blev iført transportbælte om højre ankel og blev bedt om at iføre sig voksenble. |
Grafik: Detajler, politi, nærbilleder
|
Familien ankom til Kastrup Lufthavn 12:50 og blev kørt direkte til Politivagten. Efter Zohra og Jafars ønske blev familiens 19.850 kroner vekslet til Euro. Herefter kørte politiet til gaten. Familien boardede flyet før de øvrige passagerer. Alt forløb roligt. Men familien planlagde at gøre modstand senere, når der var vidner. Fordi det var lykkedes tre gange tidligere at undslippe tvangshjemsendelsen, håbede de, at det kunne lykkes igen.
|
Lyd: Lufthavnslyde, Kastrup
Grafik: Katrup lufthavn
Politiassistenten gik først ombord på flyet med begge børn, og de satte sig på række 43. [Drengen] fik flyets høretelefoner på, så han kunne høre musik.
|
Udlændingen (faren, red.) gik selv op ad trappen frivilligt, med hænderne fortsat fikseret, og påsat albuerem, ligesom transporthjelmen fortsat var anlagt på hovedet, således for at minimeret evt. hovedskader, hvis udlændingen faldt på vej op ad trappen og eller videre ud mod flyet. Transporten op ad trappen og ind i fengeren og videre ud til flyet foregik stille og roligt og uden problemer. Ved indgangen til flyet ca. kl. — ændrede udlændingen pludselig adfærd. |
Lyd: Lufthavnslyde
Han gjorde fysisk modstand for at undgå ombordstigning, ligesom han begyndte at råbe og skrige. Det resulterede i, at udlændingen måtte bæres ned til vores række, række 37. Udlændingen blev båret ned til række 37 på ryggen og med hovedet forrest, og politiassistenten bar udlændingen i overkroppen, medens jeg bar ham i benene. |
Da vi kom ned til række 37, blev udlændingen trukket/løftet ind til sæde 37 E, hvor han blev presset ned i sædet, og sikkerhedsbæltet blev spændt, medens udlændingen fortsat var råbende og skrigende, ligesom han gjorde fysisk modstand.
Politiassistenten skulle kontrollere udlændingens side og låste ham fast ved at lægge venstre ben ind over udlændingens højre ben.
Jeg (...) pressede overkroppen ned i sædet, medens jeg sikrede mig, at udlændingen ikke kunne kaste sit hoved fremad og dermed skade ham selv eller andre, og samtidigt kunne jeg også beskytte udlændingen delvist mod de øvrige passagerers nysgerrige blikke.
Da udlændingen fortsatte sin råben og skrigen, drejede vi hans hoved - roligt og forsigtigt - mod højre og fik fat i en pude, som blev holdt op til udlændingens venstre kind således, at støjen kunne dæmpes, men samtidig havde udlændingen frie luftveje gennem både næse og mund. Vi var endelig på plads - på række 37 kl. [udeladt], og havde da fuld kontrol over udlændingen - fysisk.
Lyd: Fly letter
Vi havde ligeledes forsøgt fået dæmpet for udlændingens råben og skrigen - for at skåne de øvrige passagerer - ved hjælp af puden, men da munden forblev fri, for at luftvejene ikke skulle blive blokeret, var det ikke muligt at bringe støjen til fuldstændigt ophør, og det blev accepteret af kabinepersonalet. Der var ikke på noget optræk til klager fra andre passagerer - under det videre forløb.
|
To kvindelige politiassistenter fulgte Zohra op i flyet. Zohra gik roligt op i flyet, men da hun sad ned, begyndte hun at råbe og skrige ligesom Jafar, og politiet tvang Zohras ben nede, holdt en pude på højre side af hendes ansigt og drejede hovedet, så hun ikke kunne bide eller spytte på politiassistenterne.
Efter omkring tyve minutter faldt Zohra til ro. |
Grafik: Vindue i fly eller hånd på pude
[Babyen] fik efter ombordsstigningen sutteflaske og mos, som blev udleveret af flypersonalet samt skiftet ble af politiassistenten. [Det ældste barn] ønskede ikke at spise eller drikke noget. Han begyndte at græde lidt, og politiassistenten holdt ham i hånden og talte beroligende til ham, så han blev rolig. Kl. — fik Zohra løsnet hænderne fra transportbæltet, og hjelmen blev taget af, ligesom albuebæltet blev taget af.
Lyd: Baby græder
Zora får lov at amme babyen flere gange undervejs, og drengen får lov at sidde lidt hos sin mor, hvor han leger med legetøj, som flypersonalet giver ham. De får lov at gå på toilettet og tilbydes vand at drikke.
Men roen vil ikke blive ved, advarer Jafar politiet.
Grafik: Detaljer, interiør, fly
Efter take off i København udtalte Jafar, at der ville blive råbt og skreget og gjort modstand igen i — for at gøre opmærksom på, at familien ikke ønskede at blive udsendt til Afghanistan, ligesom der ved tidligere forsøgt udsendelser af familien var gjort modstand ved ombordstigning på fly efter transit, hvorfor vi besluttede, at Zohra igen skulle fikseres, inden vi forlod flyet.
|
Lige så snart flyet var lettet fra jorden, blev Jafar tavs og oplyste i rolig tone, at han nu ønskede at få hjelmen af, og at han nok skulle forholde sig roligt, indtil vi skulle mellemlande. Jafar fik (...) afmonteret transporthjelmen, løsnet hænderne fra transportbæltet, ligesom albue-remmen blev fjernet, da Jafar nu var faldet helt til ro. Tranportbæltet forblev fastspændt rundt om livet - under hele flyveturen. |
Lyd: Stewardessers kommer med sikkerhedsregler
Resten af turen foregik planmæssigt, og Jafar virkede rolig og afslappet, og ind imellem var børnene ovre og sidde hos ham, og det hele foregik i en positiv ånd.
Inden flyet landede i en unavngiven lufthavn, hvor familien skulle skifte fly, blev Zohra og Jafar igen iført transportbælte og håndfiksering. De fem politiassistenter førte familien ind i transithallen.
Her øjnede Jafar en mulighed. En chance for at postyr nok til, at politiet må vende retur til Danmark.
Lyd: Fly lander
Grafik: Fly lander
Da vi kom ind i transithallen, blev vi nødt til at standse op pga. andre passagerer, og pludselig begyndte Jafar at råbe og skrige igen ud i hele transithallen, hvilket resulterede i, at vi måtte trække os tilbage igen mod udgangen til flyet for Jafars skyld og de øvrige passagerer. Da vi ikke længere stod helt åbenlyst, med Jafars råben og skrigen, fik Jafar anlagt transporthjelm igen kl. ca — således, at han ikke skulle kunne beskadige ham selv eller andre.
Lyd: Lufthavnslyde
Drengen fik tårer i øjnene og var utryg, hvorfor politiassistenten satte sig ned ved siden af ham og holdt ham i hånden og talte stille og roligt med ham. Da flokken af passagerer var væk, fortsatte vi herefter gående mod Dentention Center.
Familien tilbragte ventetiden, før flyet mod Kabul var klar, i et såkaldt Dentention Center -
tilbageholdelsescenter.
Her fik de mad og drikke og mulighed for toiletbesøg. Børnene fik sovet. Der var ifølge politiet “en god stemning”.
Da de skulle til næste fly, fik Zohra igen et ankelbælte på og fikseret hænderne.
Grafik: Kedeligt rum, aircondition, detaljer
Da vi nåede frem til gangen, der førte op til boardingskranken, med bænke på begge sider og fyldt med passagerer, begyndte Jafar pludselig at råbe op og skrige, samt satte sig kraftigt til modværge, idet han stemte fødderne mod gulvet.
Lyd: Tummult
Jafar blev herefter skubbet fremad ved fastholdelse i Jafars arme (...) forbi boarding-skranken og videre ud i landgangsbroen mod flyet, medens Jafar skreg og råbte, samt forsatte at modsætte sig kraftigt - ved at stemme imod med fødderne - at vi kom ud til flyet. Landgangsbroen er ca. 30 m lang. Ca. halvvejs ude ved flyet lod Jafar sig falde med det resultatet, at han skulle bæres de sidste stykke frem til flyet.
P.g.a. den smalle indgang og den videre transport ned ad den smalle mellemgang - mellem sæderækkerne - blev Jafar vendt rundt ude på landgangsbroen således, at han blev båret ind i flet med hoved og overkroppen først - med ryggen nedad mod gulvet. Jafar blev herefter taget i brandmandsgreb under armene. Under hele bærefasen ned gennem flyet råbte og skreg Jafar, ligesom han fysisk satte sig til modværge ved at vride sig fra side til side.
Zohra fulgte i modsætning til Jafar roligt med op i flyet, men da flyets andre passagerer steg ombord, begyndte Zohra også at skrige og forsøgte at komme op fra sædet.
De to politiassistenter, der havde til opgave at tage sig af Zohra, holdt hende igen nede og holdt en pude mod højre side af hendes ansigt, uden at afskære hendes luftveje.
Efter cirka 10 minutter forholdte Zohra sig igen stille. Politiassistenterne slap grebet og tilbød hende vand.
Grafik: Lufthavn, gate
Drengen fik igen høretelefoner på og hørte musik, så han blev skærmet for forældrenes skrig og råben. Han sagde til politiassistenten, at han ikke blev bange, når hans far råbte, for han var jo fem år. Far bliver god igen. Han holdt politiassistenten i hånden, og politiassistenten talte beroligende med ham. |
Lyd: Dæmpet børnemusik
Da flyet var i luften, holdt Jafar ifølge politiet op med al fysisk modstand og faldt til ro. Efter fem minutter fik Jafar afmonteret transporthjelmen, begge hænder blev frigjort, og albueremmen afmonteret.
Resten af turen til Kabul foregik i en, ifølge politiet, “rolig og afslappet atmosfære.”
Grafik: Skyer
Drengen havde lidt ondt i maven efter take off, og han lagde sig ned på sædet med hovedet hvilende i skødet på politiassistenten. Han fik en pude på maven, og politiassistenten strøg ham ligeledes beroligende på maven.
Drengen faldt hurtigt i søvn og vågnede ca. ½ time før landing i Kabul. Da [han] vågnede, spiste og drak han noget af den udleverede mad, og han havde ikke ondt i maven mere.
Lyd: Kabinelyde
Inden flyet landede i Kabul, fik Zohra og Jafar 600 Euro i starthjælp fra den danske stat udleveret af en af politiassistenterne. Det er standard
Familien forlod denne gang uden nogen form for protest flyet som de sidste, sammen med politiet.
Lyd: Fly lander
Grafik: Kabul lufthavn
Vi gik samlet fra flyet til immigration, hvor vi blev modtaget af de afghanske myndigheder, ligesom Den Danske Ambassade i Afghanistan var til stede v/Konsul Susanne Jacobsen og lokalt ansatte (...). Konsul Susanne forklarede efter et stykke tid, at Den Danske Ambassade overtog ansvaret for familien såfremt der opstod problemer ved indrejsen.
Lyd: Menneskemængde
Ca. kl. — blev det ledsagende personale fulgt til flyet af Myndighederne i lufthavnen, og vi havde ikke mulighed for at sige farvel til familien.
Den 10. Oktober 2018 lykkedes det - i fjerde forsøg - de danske myndigheder at sende Jafar, Zohra og deres to børn tilbage til Afghanistan.
Familien blev dog ikke i hjemlandet længe. De var stadig sikre på, at de ville blive slået ihjel, hvis de forblev i Afghanistan, siger de til DR.
Lyd: Musik
Grafik: Afghanistan, droneskud
Hvad der siden skete ...
I uddragene fra politirapporten er politiassistenterne blevet anonymiseret. Samtidig bliver Jafar Zohra, babyen og sønnen kaldt ved deres rette navne i stedet for M, K, B1, B2 og ‘Udlænding’, som de oprindelig er betegnet som i rapporten. Tidspunkter, transitlufthavnen og andre elementer er udeladt af politiet.
Politirapporterne i deres fulde længde, uden DR’s redigering bortset fra fjernelse af navne på politifolkene, kan downloades her.
Fakta om afslag på asyl:
-
Når en asylansøger har fået endeligt afslag på asyl, skal asylansøgeren rejse ud af Danmark inden en fastsat frist, som regel syv dage. Gør asylansøgeren ikke det, er han eller hun i det, man kalder “udsendelsesposition.”
-
Ifølge Rigspolitiets opgørelse var der 2. april 2019 1.150 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Af dem kommer 662 fra såkaldte fastlåste lande, altså lande, som man ikke kan tvangsudsende til.
-
Ønsker man ikke at samarbejde om hjemsendelsen, bliver man enten frihedsberøvet eller flyttet til et udrejsecenter. Enlige afviste asylansøgere bliver placeret på Udrejsecenter Kærshovedgård, mens afviste familier bliver placeret på Udrejsecenter Sjælsmark.
Fakta om afslag på asyl:
-
En del af afviste asylansøgere rejser hjem frivilligt. Nogle får såkaldt reintegrationssøttte, altså en “starthjælp” til en værdi af cirka 20.000 kroner til at etablere sig i hjemlandet. I alt 190 personer blev sendt hjem med reintegrationsydelse sidste år.
Credits
Tekst: Annegerd Lerche Kristiansen og Søs Novella
Grafik: Emil Thorbjørnsson
Fotograf: Ronnie xxx og Søren Hiort
Kode: Thomas Rix
Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou
deck
By kimschou
