10 årsager
til mistrivsel

Børn&Unge

Børn&Unges gennemgang af den nyeste forskning og de seneste undersøgelser peger på 10 områder, der især er årsag til trivselskrisen.

Intro om, at så og så mange børn mistrives

 

Skilsmisser

Det kan gøre ondt, når far og mor ikke længere er sammen, og det går ud over både trivslen og fagligheden i skolen. Drengebørn af skilsmisseforældre har også større risiko for at havne i kriminalitet.

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed 2019

Corona

For nogle børn og unge blev nedlukningen på grund af corona en kærkommen pause fra hverdagens pres. For andre gav savnet af aktiviteter og venner store problemer. Alt i alt steg mistrivslen under pandemien.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2022

Ulighed

Den sociale ulighed har stor betydning for et barns sundhed og trivsel allerede fra fødslen. I skoletiden kan man se forskelle i fx sproglig udvikling, overvægt og mental sundhed mellem børn fra sårbare og bedrestillede familier.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 2022

Pressede pædagoger

Pædagoger kan være med til at understøtte et barns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling og skabe trivsel for børn i udsatte positioner. Men hver fjerde pædagog har kun ’i mindre grad’ tilstrækkelig tid til at arbejde med ­børnenes og de unges trivsel og udvikling.

Kilde: BUPL’s vilkårsundersøgelse 2021

Ventelister i PPR og psykiatri

Børn og unge med psykiske lidelser har brug for hurtig hjælp, men ventelisterne er lange i PPR og psykiatrien. I juni-juli har Region Hoved­staden kun kunnet overholde fristerne i 4 af
10 tilfælde.

Kilde: Politiken 2022

Pressede fritidstilbud

Siden 2013 er kommunernes budgetter på fritidsområdet blevet beskåret med 2 milliarder kroner. Det svarer til en nedskæring på 30 procent.

Kilde: BUPL’s beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik

Længere skoledage

Med skolereformen stiger antallet af elever, der synes, at skoledagen er for lang, eksplosivt. Samtidig har fritidstilbuddene mindre tid til aktiviteter målrettet arbejdet med børnenes og de unges sociale relationer.

Det siger tallene:

82,8 %

af udskolingseleverne og

68,4 %

af eleverne på mellemtrinnet

synes, at skoledagen er ’lidt for lang’ eller ’alt for lang’.

Kilde: ’Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år’, Vive 2018 og ’Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud’, Eva, 2018

Skærme og sociale medier

”I den daglige brug af de sociale medier er vi formentlig ikke tilstrækkelig opmærksomme på, at andre brugeres profiler er sammensat af nøje udvalgte glansbilleder. Derfor kan der – i hvert fald teoretisk set – opstå et systematisk og uberettiget mindreværd blandt brugere af de sociale medier. Det er ikke svært at forestille sig, at dette kan have en toksisk effekt på den psykiske folkesundhed.”

Søren D. Østergaard, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og forsknings­leder på afdeling for depression og angst ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Jyllands-Posten

Det siger tallene:

27 % af de 15-årige piger

og

20 % af de 15-årige drenge

bruger sociale medier og andre digitale kommunikationstyper mindst fire timer dagligt på
hverdage.

Kilde: ’Skolebørnsundersøgelsen 2018’

Ensomhed

Ensomhed er et alvorligt og voksende problem blandt børn og unge. Andelen af unge, der føler sig ensomme, er fordoblet siden 2009, og ifølge nyeste tal føler 7 procent af børnene i 5. og 8. klasse sig tit ensomme. 19 procent har følelsen en gang imellem.

Kilde: ’Børn og unge kæmper hver dag for at passe ind’, Børns Vilkår 2022

Præstationskrav

Hver 2. unge kvinde og hver 3. unge mand i alderen 16 24 år føler sig stresset.

”Der er et præstationspres ikke kun i skolen, men på alle arenaer, hvor børn og unge hele tiden skal præstere og være så optimale som muligt.”

Lea Ringskou, lektor, Via University College Campus Viborg.

Kilde: Børn&Unge, ’Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2021’

Credits

Link til tema